Beschreibung
Missionen om at gøre øvelokalet til et trygt og demensvenligt sted, hvor kormedlemmerne har lyst til at komme igen og igen, uge efter uge, er lykkedes. Problemet er bare, at det ikke er i øvelokalet, den store koncert skal finde sted om få uger. Claus og Puk må derfor lægge hovederne i blød for at finde nogle måder, hvorpå de så småt kan begynde at forberede de sytten sangere på den udfordring, det bliver at stå på scenen i DR's Koncerthus. Og det får Claus til at trække på sine kontakter i det danske musikmiljø og invitere en af landets helt store stjerner på besøg i øvelokalet.